Lorem Ipsum
Parterapi for kriseramte par
Kriser i parforholdet kan skyldes mange forskellige ting. Måske har I mistet passionen. I er vokset fra hinanden. Børn og familieliv har dræbt spontaniteten og glæden. Livet er blevet vane. Den ene af Jer har været utro. Måske har den ene part løjet og bedraget. Der har været vold og omsorgssvigt i familien. Måske er det misbrug og alkohol der fylder for meget hos den ene eller begge parter. Men uanset hvad er der et ønske hos den ene eller Jer begge om at gøre noget ved Jeres problemer. Give Jeres parforhold en chance til. I dette tilfælde er det vigtigt at få afklaret hvor I står hende som par og hvor I står hver især. Og sandsynligvis vil det også være nødvendigt med individuel terapi hvor vi får afklaret Jeres individuelle behov og ønsker. Efter afklaring om hvor I står henne som par er det første skridt at I skal lære at forstå hinandens verdener. I skal lære at I er forskellige menensker med hver Jeres behov og ønsker, meninger og følelser og med hver Jeres familiemæssige bagage. Uden en dyb forståelse for hinandens verdener vil det være umuligt at rykke Jer nogen steder. Derfor vil I få en række kommunikationsredskaber hvor I vil blive sat i situationer hvor i bliver tvunget til virkeligt at forstå Jeres partner og skabe oprigtig empati mellem hinanden. Dette kan indebære at mange af ens egne kæpheste og forestillinger om rigtigt og forkert bliver udfordret, for I har begge to ret. Uden en dyb respekt og anerkendelse af hinandens verdener og følelser kan intet parforhold fungere. Denne proces er lang og svær og kan sjældent gøres alene. Har den ene eller I begge brug for at høre mere om hvad jeg kan hjælpe med er I velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende snak.
Parterapi og fordybelse
Dette er til Jer som ikke oplever en kæmpe stor krise, men alligevel synes at parforholdet er blevet for meget rutine, passionen og glæden er væk og begge synes at der mangler noget i forholdet. Måske arbejder I for meget og har ikke tid til at nyde hinanden. Måske har I sjældent eller slet ikke sex længere. Måske kan I ikke finde noget at snakke om eller har vidt forskellige hobbier. Dette er til Jer der gerne vil forny passionen og kærligheden og genoplive forelskelsen og glæden og begynde en dybere rejse ind i hinanden. Her vil I få teknikker til at forbedre seksualiteten og passionen. Det er til Jer der tror at kærligheden er en begrænset størrelse. Men det er den ikke, den er uendelige og kan fordybes og vokse selvom i har kendt hinanden i 10, 20 eller 30 år. Med kommunikationsredskaber, romantiske øvelser, kropslige øvelser, tantriske øvelser og hjemmeopgaver vil Jeg guider jer tilbage til en kærlighed i ikke troede var mulig.
Hvis du vil vide om jeg kan hjælpe med netop din problematik er du velkommen til at kontakte mig og få en uforpligtende samtale eller du kan booke en tid.