Depression – individuelt og kollektivt

Hvad er symptomerne på depression?

Depression er en følelsesmæssig tilstand hvor man oplever et nedsat stemningsleje, tristhed og manglende livsglæde. Følelsen af depression er samtidig ledsaget af bestemte tanker både om verden generelt og om livet i særdeleshed. Disse tanker handler om at livet forekommer nytteløst, meningsløst og ligegyldigt samt at man selv føler sig værdiløs hvilket ledsages af selvkritiske tanker og selvhad.

Individuelle årsager til en depression

Videnskabelige undersøgelser fortæller os, at de fleste mennesker i dag fødes med, eller tidligt i livet udvikler en sårbarhed, for at udvikle psykisk sygdom eller større eller mindre psykiske problemer. Sårbarheden kan ligge i generne, eller den kan udvikles i det helt tidlige samspil med de nære omsorgspersoner, oftest forældrene.

Ud fra den sygdomsmodel, som kaldes for sårbarheds-stress-modellen, vil alle mennesker på et tidspunkt i deres teenageliv og voksenliv opleve stress og belastende omstændigheder. Hvor godt du takler disse situationer afhænger af hvor sårbar du er eller hvor hårdt ramt du er i din opvækst. Hvis du er sårbar enten pga. genetiske faktorer eller pga. tidlige omsorgssvigt så skal der ikke så meget til, før du udvikler psykisk sygdom. Er du mindre sårbar eller har stor modstandskraft, skal der større belastninger til, før du bliver psykisk syg.

Depression som kollektivt fænomen

På et dybere plan er en depression både et individuelt og et kollektivt fænomen, fordi vi er forbundet med hinanden som mennesker og reagerer på den måde vi bliver mødt på af hinanden. Når vi snakker om det på et kollektivt plan er det oftest som en økonomisk depression der rammer samfundet som et kollektivt chock. Denne chockbølge får alting til at gå i stå, ingen tør tage chancer, bankerne tør ikke låne penge ud, alle skylder penge uden at kunne betale tilbage og købekraften forsvinder hvilket medfører arbejdsløshed, udstødning og fattigdom.

Når en krise rammer samfundet kollektivt vil det selvfølgelig gå ud over en lang række individer, men hvordan du som individ håndterer denne krise afhænger som nævnt af hvor sårbar du er over for kriser, stress og ydre pres. Når mennesker ikke har noget arbejde, går bankarot, ikke føler der er brug for dem i samfundet og samtidig ikke kan se nogen muligheder for fremtiden, så er der mange der opgiver troen og håbet på fremtiden. Dette medfører tristhed og depression og nogen gange endda selvmord. Andre flygter væk i druk, overspisning eller stoffer. Nogen går ind i kriminalitet, snyd og bedrag som en desperat handling for at overleve. Men uanset hvad så ligger depressionen, meningsløsheden og tomheden som en grundtone under alt dette.

De kollektive årsager til depression handler derfor ikke kun om manglende økonomiske ressourcer – faktisk er dette i virkeligheden kun afledte og sekundære årsager. Når individer tolker en krise som et individuelt fænomen: ”jeg er ikke god nok”, ”jeg blev fyret, fordi der ikke er brug for mig”, ”Jeg ved ikke om jeg kan klare dette nederlag, jeg føler mig værdiløs”, så er der stor risiko for at man udvikler en depression.

Det er følelsen af utilstrækkelighed og oplevelsen af fremmedgørelse og eksklusion fra fællesskabet der er de virkelige årsager til depressionen. Når man ikke føler sig værdsat og brugbar opstår følelsen af at du ikke er elsket og at din ekspertise og menneskelige kvaliteter ikke længere er nødvendige. Denne cocktail er en velkendt opskrift på depression.

Opvækst og familie

Hvis du oplever depressive symptomer i dit liv uden nogen særlig grund så er det sandsynligvis fordi du har oplevet flere traumatiske begivenheder i din opvækst:

  • Måske har du været udsat for overgreb af voldelig eller seksuel karakter.
  • Du er kun god nok/får kun anerkendelse hvis du har succes med det du laver
  • Du oplever ofte fravær af fysisk nærvær der giver tryghed
  • Du får ofte voksenopgaver og voksenansvar, uden den grundlæggende kærlighed, støtte og opbakning.
  • Hvis du viser sårbarhed eller svaghed bliver du afvist eller skældt ud.
  • Når du tager initiativ eller gør noget bliver du ofte kritiseret, og det du gør er sjældent godt nok.
  • Du får ikke hjælp eller opbakning til dine projekter og ideer.

Når en eller flere af disse faktorer udspiller sig i form af små begivenheder i din opvækst så sætter de sig som små chock i et lille barn. Det betyder at livsenergien og livsglæden trækker sig længere og længere tilbage fra kroppens overflade. Sjælen trækker sig væk fra livet. Modet og styrken bliver afskåret og man mister troen på, at man er god nok, at mennesker vil hjælpe og støtte en hvis man spørger om hjælp. Man er ikke blevet stimuleret, værdsat, elsket eller næret omsorg for i en række tilfælde der gør at verden opleves som et fremmed og fjendligt sted.

I disse tilfælde er det Familien der skaber grundlaget for depressionen – for i familien er det meningen at man skal lære hvad det vil sige at høre til, at få kærlighed og støtte, at hjælpe hinanden, at bidrage til fællesskabet. Familiens opgave er at skabe et fællesskab hvor alle er der for hinanden og derved forberede barnet på det større fællesskab – samfundslivet, hvor man bidrager til at tingene kan fungere for alle mennesker i en højere oktav – så når familien svigter og overlader et barn til sig selv, så er grundlaget lagt til en fremtidig depression.

Et panser mod verden

Ofte udvikler man derfor et panser mod verden og man fortæller sig selv, at det er verden mod mig. Hvis jeg skal overleve i denne verden må jeg gøre det alene. Man sætter et kæmpe ansvar og en kæmpe byrde på sine skuldre fordi man har opgivet troen på at verden er et godt sted der hjælper, hvis man skulle falde eller fejle. Man tør ikke længere række ud og give slip ind i tillid og kærlighed.

Når du således ikke har fået støtte til at klare de små nederlag og overkomme de udfordringer vi alle oplever på livets vej i de første leveår, så udvikler du en særlig sensitivitet over for nederlag, krav og stress som vi for alt i verden ikke ønsker at komme for tæt på igen. Derfor udvikler vi forsvarsmekanismer der skal beskytte os mod disse nederlag.

Du får typisk indlært en eller flere af de følgende overbevisninger om livet:

  • Hvis jeg skal have gjort eller klaret noget så skal det være på egen hånd, da verden ikke værdsætter skrøbelighed og sårbarhed.
  • Hvis jeg skal have anerkendelse og kærlighed så skal jeg gøre mig fortjent til det, det er ikke noget jeg kan regne med bare er der.
  • Man skal ikke spørge om hjælp, da det at spørge om hjælp er et svaghedstegn og viser blot, at du ikke kan klare noget selv.

 Når pansret krakelere er der kun depressionen tilbage

Når man bliver ældre og enten som teenager eller som voksen oplever situationer hvor man udsættes for stress, krav eller kriser som bliver for voldsomme til at man kan håndtere dem, er der risiko for at man udvikler depressive symptomer. Når livet overmander dig og gennembryder dit lag af perfektionisme, orden og struktur og når ind til din skrøbelige og sårbare kerne kommer du i kontakt med barndommens hjælpeløshed og sårbarhed. Hvis du er en skrøbelig natur kan denne sårbarhed blive for stor til, at du kan håndtere den. Sårbare mennesker har jo lært, at de for alt i verden ikke må udvise sårbarhed og svaghed. Psykisk set opleves dette som om man skal dø, fordi man føler skyld og skam når man blotter sin uformåen. Her er det man kan udvikle selvmordstanker fordi nederlagsfølelsen bliver for ubærlig.

I virkeligheden er det ens skøbelighed og sårbarhed man aldrig har fået hjælp til at håndtere, og man har aldrig fået at vide at det er ok at være sårbar, lille og fejlbarlig og stadig gøre sig fortjent til kærlighed og omsorg. Skydlfølelsen og skamfølelsen over at være hjælpeløs kan være så ubærlig at man ikke kan være i sin egen krop. Man føler alle dømmer en og synes man er et dårligt menneske. For skrøbelige mennesker kan man begynde at fortælle sig selv følgende:

”Jeg har ikke succes længere, så hvorfor leve”; ”Mit firma gik konkurs, så jeg er en fiasko”; ”Min kone gik fra mig, så ingen kan lide mig”; ”Jeg blev fyret, hvilket bare viser at jeg ikke duer til noget”; ”Det er den tredje mand der er gået fra mig, så jeg er ikke værd at elske”; ”Mine venner besøger mig ikke længere, det er nok fordi jeg alligevel er til besvær”, ”jeg kunne ikke bestå min eksamen, så folk synes nok jeg er dum og uduelig”; Ingen ser mig, så hvorfor skal jeg leve?”.

Depression som regression til den oprindelige sårbarhed

Graden af hvor meget man er belastet af sin fortid er som nævnt udslagsgivende for hvor hvor hårdt kriser og nederlag rammer dig, men når først pansret er nedbrudt regrediere du automatisk tilbage til det tidspunkt i dit liv hvor du begyndte at opleve hjælpeløsheden. Du går ind i en krisetilstand hvor du genoplever følelsen af ensomhed, skyld og skam over ikke at kunne klare dig selv, isolation og opgivelse. Det oprindelige hjælpeløshedstraume slår igennem netop for at blive healet igen. Som barn ønskede du mere end noget andet at nogen kærlige voksne ville komme dig til undsætning og opfylde dine behov for tryghed og kærlighed. Men da de ikke kom måtte du iføre dig en stærk facade. Som lille barn er der ikke noget i vejen for at vise vores sårbarhed fordi det forventes at der er voksne der kan tage over og hjælpe os i de situationer. Som voksen forventes vi derimod selv at kunne håndtere vores hjælpeløshed. Men det kan vi altså ikke altid. Når vi derfor regrediere så er det i virkeligheden for at give os selv muligheden for igen at lære at være hjælpeløse og række ud efter hjælp og håbe på at kærligheden og støtten denne gang vil være der for os.

Lige som et lille barn der bliver overladt til sig selv hjælpeløs og sårbar er det eneste der virker et trygt, kærligt, varmt og nærende miljø. Kun den trygge moderlige ramme hvor man kan blive elsket uden at skulle være noget eller gøre noget vil være med til at omstrukturere de selvkritiske og selvhadske automatiske tanker som mange depressive mennesker har om sig selv.

Hvad kan man så gøre ved en depression

I det følgende vil jeg redegøre for 7 trinsmodellen for hvordan man kommer ud af depression.

  1. Det trygge miljø

Det første skridt er at skabe et trygt miljø for den der er blevet ramt af en depression. Fundamentet er her den professionelle terapeut eller en depressionsgruppe eller anden terapeutisk gruppe hvor man skaber et rum hvor sårbarheden, trygheden og kærligheden får plads til at være der. Hvor man langsomt lære at det er trygt at udtrykke sine følelser og tanker uden at blive dømt eller være forkert. Her kan man græde, hulke, blive vred og frustreret, hade sine forældre, mærke sin skyld og skam. Udtrykke lysten til at ville dø og forlade verden, sin frustration over livet.

Dette er et stadie hvor man etablere den trygge base, det trygge miljø hvor man gradvist oplever at alting er ok uanset hvad man måtte indeholde af tanker og følelser. Det er også her man undersøger ens eksterne netværk af omsorgspersoner, trygge baser i livet. Mennesker, steder eller dyr hvor man oplever at man kan være 100 % sig selv. Et eller flere steder man altid kan tage tilbage til og blive opladt og få kærlighed.

Man lærer også her at lave en kropsscanning, som er et mindfulness redskab der guider dig til at vise egenomsorg og kærlighed for din krop, dine følelser og tanker

  1. Forståelse af din tristhed

Det andet skridt handler om at du skal udvikle en større forståelse for din depression. Dette er et psykoedukativt stadie hvor vi på et mere mentalt plan vil analyse dine automatiske tanker og undersøge hvordan dine tanker påvirker dine følelser og din adfærd.

Det er også et vigtigt skridt at vi her breder forståelsen ud til også at gælde din nære familie. Hvordan kunne dine forældre, dine søskende og dit opvækstmiljø give dig sådanne svigt. Her vil du lære at kunne se hele din familie ikke kun fra dit eget perspektiv, men fra alle familiemedlemmernes perspektiv.

For alle i din familie har selv deres egen baggrund, deres egne traumer, deres egne sår som de har taget med sig ind i din familie. Disse sår og traumer bliver genspillet i dit liv. Hvis man ikke på et dybt niveau forstår hvordan truamer og sår videreføres fra generation til generation er der risiko for at du også vil videreføre nogen af disse traumer og sår i dine relationer, hvilket ofte sker meget ubevidst.

Dette arbejde gennemføres gennem samtale og familiekonstellation.

  1. Tilgivelse og offerrolle

Det næste skridt handler om at undersøge hvor du er et offer henne. Hvor skyder du skylden på dine omgivelser, dine forældre, søskende, venner eller samfundet. Hvem stiller du til ansvar for at du har det som du har det? At arbejde med dine offerroller er ofte meget smertefuldt, men er samtidig også der hvor selve essensen af din sygdom ligger. For de mennesker som vi beskylder er også det der gør at vi holder fast i depressionen. Vi er først parate til at give slip på offerrollen når vi har noget andet vi kan sætte i stedet for.

Den eneste vej ud af offerrollen er ved at tilgive de mennesker som har forvoldt os smerte og skyld og skam. For kun ved at tilgive dem kan vi sætte os selv fri og give os selv mulighed for at komme videre. Tilgivelsen kan dog kun gives fra vores hjerter når vi fra et dybt sted forstår hvor de kommer fra, at de ikke har såret os med vilje, men fordi de ikke har vidst bedre, ikke har kunnet gøre andet fordi de selv er blevet såret og traumatiseret og har blot videreført det de selv er blevet givet. Dette har vi arbejdet med på første niveau. Og det vi sætter i stedet for har vi arbejdet med på første niveau. Derfor når niveau 1 og 2 er blevet gennemarbejdet er vi klar til at opgive vores offerrolle og tilgive de mennesker som har såret os fra et dybere og mere vist og trygt sted i os selv.

  1. Ansvar og mening

Det næste skridt er at undersøge hvad der giver mening og værdi i livet. Hvor får vi energi, hvor bliver vi løftet, hvor kan vi lide at være, hvad kan vi lide at gøre. Hvor vil vi gerne tage ansvar for vores liv – og hvor tager vi ikke ansvar i vores liv. At undersøge disse områder er essentielle for at komme videre i vores liv.

  1. At være en del af en verden der er større end dig

Her undersøger vi det som er større end os selv, her møder vi det som du har kærlighed til. Dette hænger ofte sammen med det som giver mening for dig. Det kan være en religion eller spiritualitet, det kan være en ideologi eller bestemte værdier, det kan være din familie eller dyrerettigheder. Hvad vil du gerne kæmpe for som er større end dig, og hvordan kan du kæmpe for det.

  1. Fællesskab

Her skal vi ud og finde det eller de fællesskaber som kan støtte os op, som vi tænker er meningsfulde og værdifulde for os. Uden et fællesskab som kan bære os oppe i fremtiden og som vi kan være trygge i og som kan give os den støtte vi har brug for bliver det svært at komme videre i krisetider. Derfor er det at finde et fællesskab meget vigtigt hvadenten det er et politisk, et religiøst/spirituelt fællesskab eller et foreningsliv eller NGO arbejde eller det er sin familie og venner. Man skal finde et område som man brænder for at blive en del af.

  1. Integration

Integration af den modige og den sårbare dig. Det er altid vigtigt, at man arbejder med begge modpoler af alle psykiske størrelser. Hvis man for alt i verden gerne vil blive kendt, skal man først blive tryg ved den del af dig der er totalt overset. Når du ikke er bange for at blive overset, kan du trygt gå ud i verden og blive kendt. Den modige del af dig er den der er modig nok til at forfølge din drøm. Men her er det vigtigt at du først kender din største frygt og får arbejdet grundigt med den. Når du har overvundet din største frygt vil du også finde dit indre mod og vil ikke være bange for at være dig, med alt hvad du indebære, om det er at være gartner, husmor, politiker, astrolog, sygepljerske, kunstner eller terapeut. Det er op til dig og intet er forkert.