Læser man undersøgelser om hvor mange mennesker der lider af angst finder man ud af at mellem 10 og 20 % af alle mennesker lider af angst. Det svarer til mellem 1/2 og 1 million mennesker i Danmark alene. Men hvordan opstår angst? Hvad er årsagen til angst? Og hvad kan man gøre ved det? Dette vil jeg svare på i det følgende.
Angst – en naturlig følelse
Det er vigtigt at forstå, at angst er en naturlig og nødvendig følelse for vores overlevelse. Angst er først og fremmest noget vi oplever når kroppen reagerer på ydre stimuli, informationer som bliver opfanget af vores sanseapparat og som bliver tolket som potentielt farlige og derved aktiverer vores kamp-flugt beredskab. Hvis denne mekanisme ikke eksisterede ville vi som race ikke kunne overleve. Når der reelt er mennesker som er farlige, hvis vi er i krig eller oplever risikofyldte situationer så er det fornuftigt og nødvendigt at vores instinktive kamp-flugt redskab bliver aktiveret som sender nerveimpulser op til hjernen som fortolker denne kropslige fornemmelse som frygt eller angst. Her er noget vi skal passe på eller være varsomme over for.
Når angst bliver syg og invaliderende
Den angst som er syg og invaliderende for vores liv er en traumatisk angst. Det er en angst som er opstået i vores tidlige opvækst og sat sig fast i vores nervesystem som en blokering i kroppen. Denne angst bære vi så rundt på som voksne og bliver aktiveret hver gang vi møder situationer der ligner den oprindelige traumatiske hændelse bare en lille smule.Og ofte er angsten jo forårsaget af at mennesker har svigtet eller lavet overgreb på os, hvilket medfører, at angsten kan omfatte alle mennesker og situationer vi ikke kender særligt godt. Dette resulterer i at tillid og intime relationer er meget svære at opbygge. Når angst udvikler sig til en sygdom er vi ofte overbekymrede og tror hele tiden at noget går galt. Vores kamp-flugt mekanisme er på overarbejde og skaber en konstant stress tilstand hvor vi er ude af stand til at slappe af.
Frygten for andres blikke
Mennesker med angst er ofte meget mentale og tror, at andre mennesker hele tiden dømmer dem, er farlige eller vil straffe dem hvis man kommer til at gøre noget forkert, siger noget upassende, kommer til at opføre sig på en uhensigtsmæssig måde, gøre noget kluntet eller ikke kan finde ud af noget. I ekstreme tilfælde betyder det, at mennesker med angst er bange for at tage initiativ og gøre noget som helst i samvær med andre mennesker, fordi de er hunderæd for at gøre noget forkert. Hvad nu hvis nogen skulle grine af dem, irettesætte dem, blive vrede eller dømme dem? Angsten for igen at blive omsorgssvigtet ligger lige under overfladen i næsten alle sociale situationer, hvilket hæmmer følelsen af frihed, tillid, tryghed, glæde og spontanitet. At åbne op for sin tillid og turde udtrykke følelser og tanker og handlinger frit kan være så utroligt svært fordi frygten for at blive mødt af fjendtlighed eller fordømmende blikke eller kække kommentarer fylder for meget i hovedet. Derfor vælger man ofte en eller flere af 3 udveje:
Angstens 3 forsvarsmekanismer
1. Den første forsvarsmekanisme som mennesker med angst ofte benytter sig af er isolation, tilbagetrækning og at gemme sig for omgivelserne. Når man er alene og ikke er sammen med andre mennesker nedsættes angstniveauet og adrenalinen i kroppen og gør at man kan slappe lidt mere af. Mange med angstlidelser bryder sig derfor heller ikke om at gå til fest, være i store selskaber eller være i sammenhænge hvor man ikke kan forudsige hvad der skal ske eller hvordan mennesker reagerer. Ofte kan man ikke lide pauser i skolen eller på arbejdet fordi man ikke har en struktur man kan læne sig opad, men bliver kastet ud i at skulle improvisere og forholde sig til andre mennesker uden en rettesnor. Og sæt nu man her kommer til at dumme sig eller sige noget forkert, så kommer man let til at føle at hele verden braser sammen og føler både skyld og skam.
2. Perfektionisten. Denne forsvarsmekanisme bruger man ofte for at klare sig igennem et liv men angst. Nogen kan overleve et helt liv på denne forsvarsmekanisme. Man vil gerne have styr over alting og kontrol over alle ting fordi man på den måde slipper for at skulle forholde sig til det kaotiske og uforudsete. Jo mere angst jo mere har man brug for kontrol. I ekstrem grad ser vi det hos mennesker med OCD, som er så plaget af angst at de knytter sig til nogen enkelte strukturer og ritualer som de for alt i verden skal overholde for ikke at bryde sammen i kaos og kontroltab.
3. Den tredje forsvarsmekanisme er misbrug af fx. alkohol eller stoffer. Alkohol og stoffer gør at man i en kortere periode kan slippe for angsten og opleve et liv hvor man ikke er styret af angst. Den frihed, spontanitet, glæde og gå-på-mod som man mangler når man har angst kan pludselig få frit løb fordi man sætter frontallappernes og over-jegets hæmnings og-kontrolmekanismer på stand by. Nogen mennesker med svær angst får også ordineret angstmedicin, som dog også kun sjældent virker tilfredsstillende.
To årsagen til angst
1. Den første årsag til angst er det man kalder et hjælpeløshedstraume. Dvs. en situation i din spæde barndom eller tidlige opvækst hvor du har være overladt til dig selv i en hjælpeløs tilstand og hvor dine primære omsorgspersoner har været fraværende eller ikke formået at give dig den tryghed og kærlighed du havde brug for. Når man er spædbarn har man kun mulighed for enten at græde eller råbe og skrige når man bliver utryg, man kan hverken flygte eller kæmpe som man kan som voksent menneske. Og hvis hverken gråd eller skrig virker og man stadig føler sig bange, forladt og hjælpeløs, så bruger man den tredje overlevelsesstrategi som er at “fryse”. Når man “fryser” spænder man op i nervesystemet som trækker sig sammen og låser fast. Psykologisk set dissociere man. Dvs. man spalter bevidstheden fra kroppen og går ind i sig selv, enten i en drømme verden eller man mister den bevidste kontakt med omgivelserne. Når faren er drevet over og man fortsat ikke får hjælp, støtte og kærlighed til at løsne op for denne traumatiske begivenhed kan traumet sætte sig som en permanent tilstand i kroppen. Gentager dette hjælpeløshedstraume sig et vist antal gange mister man al form for tillid til andre mennesker og nervesystemet vil derefter konstant være låst og blokeret for evnen til at bløde op, være spontan, nyde kroppen, mærke empati og kontakt med andre mennesker og man vil ofte forstå verden gennem intellektet fordi det er for farlig at mærke følelserne og kroppen.
2. Den anden årsag til angst er gennem et såkaldt “ansvarstraume”. Dette opstår når man gennem længere tid har taget for meget ansvar på sig, mere end man kan magte og rumme. Det kan opstå når vi bliver teenagere og skal til at finde ud af tingene på egen hånd, skal til at navigere i forhold til venner, interesser og vi skal møde det andet køn og finde ud af vores seksualitet. Det kan også vise sig når vi bliver lidt større, skal flytte hjemmefra, have en uddannelse, eller måske når vi får et job med ansvar og opgaver, eget hus, en familie og børn. I det hele taget når vi skal ud og afprøve kræfter med voksenlivet og lige pludselig opdager at det hele er for skræmmende eller overvældende. Vi magter det ikke og vi kan ikke overkomme alle de ting vi skal gøre. Dette kan resultere i angst for at det hele skal brase sammen, at vi bliver fyret, at vi ikke kan håndtere parforholdet eller forældre rollen. Hvis vi i forvejen har angst med os i bagagen er vi allerede følsomme over for stress, ydre pres, krav og forventninger der gør at vi lettere kan bukke under. Hvis det hele bliver for meget kan man risikere helt at bryde sammen, gå ned med stress eller få en depression eller man kan ty til stoffer eller alkohol for at håndtere presset. Hvis man har angst i forvejen så er man jo heller ikke god til at række ud efter hjælp, vise sin sårbarhed, sige at der er noget man ikke kan klare eller håndtere. Man er jo en perfektionist der helst skal kunne håndtere alting, og når man ikke kan det bryder angsten frem for lys lue.
Hvad kan man så gøre?
Der er to ting man skal gøre. Først og fremmest så skal man kontakte sit hjælpeløshedstraume igen. Man skal mærke det sted i kroppen og i psyken hvor man mærker svigtet, tillidsbruddet, ensomheden, sorgen og vreden over at være blevet svigtet på denne måde. Men for at komme i kontakt med hjælpeløshedstraumet på en hensigtsmæssig måde er det nødvendigt at skabe et trygt rum eller en oase sammen med en eller flere personer som man har 100 % tillid til. Dette kan enten være en terapeut, en psykolog, en gruppeterapi eller en god ven eller kæreste som man føler man kan sige alt til og som er i stand til at rumme alle ens sider og alle ens sandheden. Dette trygge rum skal skabes sammen med mennesker der ved hvad de gør og som er vant til at arbejde med følelser. Du skal føle at der hvor du er er du ok selvom du skulle få lyst til at græde, blive vred eller irriteret. Der skal være rum til hele dig ubetinget. Når dette rum er skabt og du mærker at du har fået opbygget denne tryghed i din krop og dine følelser skal du øve dig i at give dig hen til denne tryghed og kærlighed. Derefter bliver du guidet forsigtet hen til de situationer hvor du oplever hjælpeløshedstraumet, både det sted i din erindring hvor du blev overladt til dig selv, men vigtigst af alt det sted i din krop og følelser hvor du mærker hjælpeløsheden. Gennem spørgeteknik bliver du guidet til at udtrykke følelser og tanker fra der hvor du mærker hjælpeløshedstraumet. Dette vil være forløsende og give dig en følelse af mod og kompetence.
At arbejde med selvværdet gennem hjælpeløsheden
Jo mere du kommer i kontakt med hjælpeløsheden og giver dig over til den og tør udtrykke din sårbarhed, din vrede, din ked-af-det hed jo mere vil du opleve at dit selvværd vokser. For selvværd handler dybest set om at du er god nok som du er uanset hvilke følelser og tanker du har og uanset hvad du gør og siger. Når du oplever at alt det der er gemt væk i hjælpeløshedstraumet får lov til at komme frem og ud og bliver rummet, hold om, kærtegnet, accepteret og næret, så vil du gradvist også opleve at du er god nok som du er. Dette er en proces og et langsommeligt arbejde, men det er den eneste vej frem hvis du vil opleve et liv uden angst.
At arbejde med ansvarstraumet
Når du har arbejdet med hjælpeløshedstraumet skal du ud og arbejde med ansvarstraumet. Dette gør du ved at få nogen overkommelige opgaver som du skal ud og træne. Opgaver hvor du skal udvise mod og ansvar, men uden at glemme din egenomsorg og kærligheden til dig selv der gør at du hele tiden kan træde tilbage til dit trygge rum eller din oase og blive ladt op igen og få ubetinget accept og kærlighed. At træde ud i samfundet og tage ansvar og opgaver på sig og turde sige sin mening og udtrykke sine følelser bliver lettere og lettere jo mere du lære at sige til dig selv at jeg er god nok selvom jeg ikke er perfekt, jeg må gerne række ud efter hjælp, jeg må gerne vise sårbarhed, jeg må gerne sige fra hvis jeg får det dårligt eller har brug for alenetid. Jeg er god nok som den jeg er. Hjælpeløshedstraumet er nøglen til at turde tage ansvar og have mod nok til at kunne leve sit liv med lyst, kærlighed og glæde.
Dette kaldes også for SE Terapi eller Somatic Experience hvor man pendler eller looper mellem den trygge base og så den nærmeste udviklingszone, indtil man oplever at der ikke er mere angst eller frygt der fylder i ens krop.